Kender du længslen efter forandring?

Solen, der pludselig kommer frem efter en lang stribe kolde, våde gråvejrsdage. Lyset, der giver ny energi. Ahhhh.

Følelsen af, at nu skal det være slut. Nu vil du sige fra. Nu vil du stoppe med at være en pleaser. Du vil begynde at leve det liv, du ønsker. Være det menneske, du savner at være!

Men forandring er tit udfordrende at fastholde …

I den næste tid prøver du at gøre tingene anderledes.
Men det er svært. Og som dagene går, opdager du, at du er faldet tilbage til gamle vaner.
Du siger ja til ting, du helst vil sige nej til. Du er sammen med mennesker, du ikke vil være sammen med.

Eller du siger tværtimod nej til dine egne drømme for at glæde andre. Mens frustrationen vokser dag for dag, spørger du sikkert dig selv: Hvorfor er det så svært at ændre sig?

Dit savn er ægte

Allerførst: Der er intet galt med dig! Dit savn er ægte. For du har glemt og fornægtet noget, som er vigtigt for dig. Derfor mangler du mod og handlekraft. Derfor føler du sommetider, at du lever en løgn.

Sådan mistede du friheden

Dine forældre elskede dig sikkert højt. Men ingen forældre er perfekte.
Uden at vide det lærte de dig, at du kun var OK, når du fortrængte vigtige følelser. Måske vrede, glæde eller seksuel lyst. Måske andre vigtige følelser, som dine forældre selv havde det svært med.

Du blev god til at glæde dem. Du lærte at tilpasse dig. Dybest set fornægtede dig selv.
Eller måske det modsatte, at du hele tiden var nød til at trodse dem, for at føle du ku´ få en smule luft. Og ville slet ikke tilpasse dig.
Men ingen af versionerne var jo frihed til at være dig. For du navigerede hele tiden i forhold til, nogen andre – i stedet for i forhold til dig selv.

Men fornægtelse har en pris …

Hvis du i dag mangler handlekraft, mod og energi, fornægter du stadig dig selv.
Du lever stadig, som andre vil have det.
Måske føles det trygt. For du er så vant til, at du ikke har din frihed …
Måske tror du, at du gør de andre en tjeneste. Men det passer ikke.

Du er gennemskuet…

Din familie, dine venner og  kolleger, mærker når du ikke er glad. De hører, om du taler sandt, når du svarer ”Ikke noget” på spørgsmålet ”Er der noget galt?” Eller registrerer at svaret skuer underligt i øret – som når “der er noget der ikke lige stemmer”. 

Derfor kan du lige så godt stoppe med at være sød, flink – og uærlig. Det glæder ingen. Og –  det stjæler glæden fra dig.
Og andre mennesker ved ikke, hvor de har dig. 

De hører også, når du har de samme enslydende svar, hvor du f.eks. må gøre dig hård for at bevare forsvaret. Det bliver svært et skabe en dybere kontakt til dig selv, og virkelig føle hvad der er sandt for dig.

5 skridt til at skabe forandring – og fastholde den!

Er det tid til at skabe den dybere kontakt med dig selv igen? Gevinsten er større livsglæde og frihed – og bedre kontakt, til dig selv først og fremmest, og til alle dem der betyder noget for dig.

“Tag små skridt”

En lang rejse kan ikke klares med ét skridt!
Store forandringer kan virke uoverskuelige.
Uanset om du vil skilles, skifte branche – eller ”bare” lære at sige nej, eller sige ja.
Du kan gøre det lettere ved at inddele processen i delmål og skrive dine fremskridt ned.
Dag for dag kan du se, hvordan du bevæger dig i den rigtige retning.
Vær hudløs ærlig med dig selv.

“Lyt til dig selv”

Brug et kvarter hver dag på at reflektere over dagen.
Lyt til din indre stemme, og mærk: Hvordan har du det med de ting, der er sket i dag?
Lov dig selv, at du vil passe godt på dig selv! Og gør det.

“Sig hvad du oplever/føler”

Væn dig til at sige hvordan du har det – også når det er svært! Det er første skridt på vejen til et frit liv, hvor du respekterer dig selv.

“Lov dig selv at stå fast – uanset hvad andre siger”

Når du begynder at forandre, kan dine omgivelser blive overraskede.
Måske bliver du mødt med skuffelse eller vrede, men stå fast. Også selvom det gør dig nervøs. Og kom igen hvis det ikke lige lykkedes første gang. For det gør det ikke altid.
Belønningen er, at I på sigt får et bedre forhold – og du får et liv med øget frihed.
Fortsæt endelig – også når der er tilbagefald. Giv endelig ikke op. Det kan ta´tid at slippe et mønster – en indgroet måde at være i verden på.

“Lov dig selv, at du står fast på, at du vil forandre dit liv!”

Du er parat til at fortsætte processen, selvom der er forhindringer undervejs. Du vil sikkert opleve tilbagefald. Men det er kun dig, der kan tage kampen op! Så vær vedholdende.

Har du brug for hjælp undervejs?

Kontakt mig meget gerne – og lad os tale sammen og gå lidt dybere ind i, hvordan du får det liv, du ønsker dig!

Hjertelig hilsen

Anne

Strengthen your intuition in a simple way through the body

Receive audio files as a gift and sign up for the newsletter at the same time.

bevidstheds træning i din hverdag

Modtag 2 enkle lydfiler, som gave, og tilmeld dig samtidig nyhedsbrev med inspiration.