
Når livet fungerer, men glæden mangler
Når livet fungerer på overfladen, kan glæden stadig mangle. Grundglæde er ikke at være glad hele tiden, men en stille kontakt til livet under hverdagens støj.
Jeg hedder Anne Jørgensen og har arbejdet med spirituel psykoterapi og personlig udvikling i over 40 år.
Sammen skaber vi et rum, hvor du kan finde mere ro og undersøge, hvad der resonerer i dig. Her kan du fordybe kontakten med dit hjerte, og det der ellers har betydning i dit liv. – Du kan møde mig på Østerbro i København eller online.
Få en snak, inden du beslutter dig
Inden du starter et forløb, er det vigtigt, at vi taler sammen. Her kan vi begge mærke, om der er den nødvendige resonans, og om min tilgang giver mening for dig.
Du kan booke en kort, gratis indledende samtale, hvor vi får lidt mere kontakt, og du kan mærke, om du oplever den forståelse og det rum, du har brug for.
Hjertets visdom bor allerede i dig.
Er du nysgerrig på at komme tættere på den og erfare, hvad den betyder i dit liv, kan jeg støtte dig i processen.
Jeg arbejder blandt andet ved at være spejl for det, du endnu ikke selv ser tydeligt. Gennem nærvær, dialog og den kontakt, der opstår imellem os, kan du få øje på nye sider af dig selv og det, der kalder på at blive levet mere fuldt.
Spirituel terapi handler for mig ikke om at blive noget andet, men om at komme tættere på det, der allerede er sandt og levende i dig. Når den kontakt styrkes, kan kærligheden også få mere plads i dit liv.
Nogle gange opstår der en livsvending, hvor det, der før gav mening, ikke længere føles rigtigt. Måske er der ikke noget tydeligt galt udefra, men indeni mærker du f.eks. en voksende utilfredshed, rastløshed, kedsomhed eller en stille fornemmelse af, at noget kalder på forandring.
Spirituel vejledning og spirituel psykoterapi kan hjælpe dig med at undersøge, hvad der ligger bag dine reaktioner og valg, og få større klarhed over, hvad der er vigtigst for dig nu.
I den fordybelse kan der komme følelser frem, som venter på at blive mødt. Det kan for eksempel være vrede, sorg, glæde, jalousi, skam eller selvkritik.
Her arbejder vi med, hvordan du kan være med dem – virkelig omfavne dem og sige 100 % ja til dem. Ikke for at holde fast i dem, men for at kunne slippe det, der ikke længere skal bæres med videre.
Her kommer du til at stå meget tydeligere op for dig selv, også i relationen til andre.
Vi arbejder på forskellige måder, alt efter dit fokus og hvad der resonerer for dig i det øjeblik.
De forskellige indgange har hver deres kvaliteter og kan for eksempel være:
Din sjæl udtrykker sig også gennem kroppen. Derfor er det vigtigt at lande mere og mere i den. Og det gør du ved at mærke dig selv indefra.
Ofte tror vi, at vi allerede er helt til stede i kroppen, men der er virkelig mange lag i den kontakt. Jo mere nuanceret du mærker dig selv, jo mere skærpes dit nærvær. Din tilstedeværelse i nuet fylder mere.
Og helt uden at støje.
Er der noget i dig, der kalder? Noget du er grundig træt af, har fået nok af eller virkelig længes efter at forandre?
Så kan et individuelt spirituelt forløb være en mulighed for at gå dybere og få større klarhed over det, der eventuelt holder dig tilbage. Men i hvert fald over det, der ønsker at få mere plads.
Jeg følger dig tæt i processen som spirituel mentor og guide. Sammen undersøger vi de lag, du endnu ikke har fået kontakt med, så du kan stå tydeligere i dig selv og give mere plads til det, der føles sandt, levende og meningsfuldt for dig.
Et forløb kan for eksempel strække sig over seks måneder, hvor vi følges tæt, og din selvindsigt får plads til at folde sig ud i dit eget tempo.
Undervejs får du opgaver, der er tilpasset din proces og støtter dig mellem sessionerne. Du får også lydfiler, der hjælper dig med at bevare fokus og kontakten til processen i hverdagen.
Forløbet kan naturligvis sammensættes anderledes, alt efter hvad du har brug for.
Et forløb kan f.eks. se sådan ud:
8 sessioner. Enten fysisk på Østerbro i København eller online. Samt 8 online sparringer à ½ session mellem de fulde sessioner
Mød spirituel psykoterapi i hjertet af København – med plads til dybde, klarhed og varig udvikling.
Du er velkommen til at booke en gratis forsamtale, hvis du er interesseret. Her kan vi tale om din aktuelle situation, og du kan få en god fornemmelse af, om der er tillid og resonans nok til, at vi skal følges ad.
Derfra kan vi sammen sammensætte et forløb, der passer til dig og det, du har brug for.
What you seek, is seeking you
RUMI
Som spirituel psykoterapeut og mentor tager jeg udgangspunkt i dine konkrete erfaringer fra hverdagen. Dér, hvor dine psykologiske temaer og mønstre viser sig.
Spirituel psykoterapi er for mig noget meget konkret og jordnært. Det handler om at være opmærksom på det, der faktisk sker i dit liv. Det kan være i familiære eller arbejdsmæssige relationer, i en øget kontakt med kroppen og i de situationer, hvor bl.a. dine mønstre viser sig.
Når kroppen bliver en del af udforskningen, bliver kontakten til dig selv langt mere tydelig og forankret. Du får mulighed for at erfare dine temaer, ikke kun forstå dem.
Det er en træning i at være vågen i nuet i det liv, du allerede lever, og undersøge det fra et spirituelt perspektiv.
Hvis du er nysgerrig på den måde at arbejde på, kan vi gå videre med det sammen.
Vi kommer naturligvis ikke uden om de psykologiske temaer, men vi behøver bestemt heller ikke blive hængende i dem, når de ikke længere tjener os.
Det interessante er ikke kun at forstå, hvordan et mønster er opstået, men at erfare, at det faktisk kan forandre sig.
Mønstret hører fortiden til. Men du er her nu. Og det er her, du kan begynde at gøre noget andet og give plads til at være i livet på en måde, der er mere levende og sand for dig.

Når livet fungerer på overfladen, kan glæden stadig mangle. Grundglæde er ikke at være glad hele tiden, men en stille kontakt til livet under hverdagens støj.

I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion.

Vi lever i en tid, hvor kriser, konflikter og kaos fylder det ydre landskab.
Selv hvis du ikke direkte påvirkes, kan det føles, som om verdens støj banker på dit indre – igen og igen.