Anne Jørgensen Spirituel Mentor i København

Spirituel Psykoterapi i København

Søger du spirituel psykoterapi eller overvejer du at få en Spirituel mentor i København?

Jeg hedder Anne Jørgensen og har arbejdet som mentor og med spirituel terapi i over 39 år.

Du kan få fysisk eller online hjælp hvor vi sammen skaber et “rum” til dig hvor der opstår ro  og healing. Et rum hvor du undersøger, hvad der dybest set er sandt for dig. Du får plads til at give kærligheden til dig selv, og andre, mere plads. Det er glædeligt og befriende.

Spirituel terapi for sjælen

Hjertets visdom bor allerede i dig!
Er du nysgerrig på at bringe den viden frem? Erfare og integrere det?
 Så er det en proces, jeg tilbyder dig, ved at være dit eget hjertes spejl. Der hvor du ikke ser det, støtter jeg dig, via mit eget nærvær, så du ser, hvor særlig du er. Det er bl.a. en af elementerne i spirituel mentor og/eller spirituel terapi. Du kan møde fysisk op på Østerbro i København eller vi kan mødes online hvis du har det bedre med det. Jeg tilbyder personlig og spirituel udvikling på begge måder.

Er du interesseret i spirituel udvikling, er du sikkert allerede godt i gang med at udforske hjertets visdom. Måske oplever du, at kærligheden får mere og mere plads i dit liv.

Mange mennesker oplever, på et eller andet tidspunkt, at de er midt i et eksistentielt ”vadested”, som er en slags livsvending. Det er hvor det “gamle” liv er opbrugt, og det nye liv der er på vej, endnu ikke har udfoldet sig. Symptomerne kan f.eks. være stigende utilfredshed, selvom der nødvendigvis slet ikke er noget synligt galt, kedsomhed, rastløshed, eller blot noget der kalder inden i dig. Måske uden ord. Spirituel vejledning kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om, hvem du er, og hvad der ligger til grund for, du handler, som du gør. Du får endnu større indsigt i dig selv.

Samtidig sker der også tit det, at der bliver kastet lys på det, der er bøvlet. Det som måske har ventet på at blive omfavnet. Her kan du lære at håndterer intense følelser, som nogen gange kan være overvældende. Det kan f.eks. være vrede, sorg, dyb glæde, kritik/selvkritik, jalousi og skam.

Hvordan håndteres de følelser i relation til andre mennesker? Det er på mange niveauer en læringsproces, at stå op for det der dybest set er sandt for dig. Jeg står ved din side som din spirituelle mentor og guide hele vejen.

Processen i terapien

I terapien samarbejder vi om at finde forskellige måder, at bevæge os frem i processen. Alt afhængig af dit fokus, og hvad der resonerer for dig, i det givne øjeblik. De forskellige indgange har alle forskellige fordele og kvaliteter. 
Det kan f.eks. være:

  • Bevægelse
  • Dans
  • Meditation
  • Stilhed og Healing
  • Dialog
  • Embodiment

Ved at du lærer at være til stede, og lander i kroppen, skærpes dit nærvær, så du virkelig er i nuet. Trinvis smelter din sjæl sammen med kroppen. En fornemmelse at alt er her.

Opnå større selvindsigt og håndter livets udfordringer.

Er der noget der kalder indeni? Er der noget du er træt af og har fået nok af? Er der noget du længes så meget efter at udvikle, at du er parat til at ta´ det næste skridt? Så er tiden måske inde til at træde frem. Start på et intens 1 til 1 spirituelt forløb og opnå større selvindsigt og håndter livets udfordringer.

Jeg støtter dig hele vejen, enten som spirituel mentor og/eller spirituel guide. Jeg vejleder dig igennem dine u-afdækkede dybder, så din sjæls potentiale kan komme til udtryk og så viser jeg dig, i dit eget hjertes spejl, hvem du er. 

Forløb med opgaver og nærværende følgeskab

 
Vi følges tæt ad i seks måneder, i et forløb hvor din selvindsigt øges, og får plads til at folde sig ud, i dit eget tempo.
Her får du opgaver undervejs, specielt designet til dig, som understøtter din proces imellem sessionerne. Det er ofte der, det virkelige arbejde sker. Så du skal afsætte tid af til dig selv. Møderne alene er ikke nok. Du får nogle lydfiler, der kan støtte dig med at bevare fokus i hverdagen.
Et forløb kan se f.eks. sådan ud:  

  • 8 sessioner – fysisk eller online
  • 8 sparring à 1/2 time pr. gang – online

Book en gratis for samtale, hvis du er interesseret, og lad os tale sammen. Den kan give dig den fornødne indsigt i din aktuelle situation, og tillid til, om det er os to der skal følges ad. Derfra kan vi i fællesskab designe lige nøjagtig det forløb, der passer til dig. Dette er blot et eksempel. Det kan være sammensat på mange måder.

What you seek, is seeking you

RUMI

Skærp opmærksomheden i de konkrete daglige erfaringer

Er du interesseret i spirituel  psykoterapi med spirituel mentor, og spirituel psykoterapeut, Anne Jørgensen, så start udforskningen fra hverdagens erfaringer, hvor dine psykologiske temaer viser sig.

At leve et såkaldt spirituelt liv, er konkret og jordnært. Og at inkludere kroppen, i denne udforskning, er nødvendig for at kunne skabe en god jordforbindelse.

Det er en træning at have opmærksomheden på det konkrete liv, her og nu, erfaret fra et spirituelt perspektiv. Til forskel fra fokus på såkaldte psykologiske problemer. Her kommer vi nemlig nemt til at repetere begrænsende mønstre. Vi kan naturligvis ikke komme udenom psykologiske temaer, men behøver ikke at blive hængende i dem. Det er både skønt og  meningsfyldt, for dig der undersøger forskellen. For du erfarer hvad det vil sige at slippe et mønster. Ikke bare at forstå hvordan det er dannet og begrænser dig. Men at slippe det. For mønstret er dannet i fortiden, og du er NU. Så det er NU du kan lærer noget nyt. Nemlig at give slip på fortiden,  og tage imod de nye muligheder udenfor det begrænsende mønster.

Er du interesseret i hvordan? Så lad os træne sammen. Det vil være en fornøjelse at stå ved din side i din udforskning.

Strengthen your intuition in a simple way through the body

Receive audio files as a gift and sign up for the newsletter at the same time.

bevidstheds træning i din hverdag

Modtag 2 enkle lydfiler, som gave, og tilmeld dig samtidig nyhedsbrev med inspiration.