Retreat på Lesbos

Retreat uge 39 2026 med spirituel mentor

Stilhed, bevægelse og sjæl samtaler

Dette retreat er en uge væk fra hverdagens krav, og ind i en dybere kontakt med dig selv. Via meditation, bevægelse og sjælsamtaler, i en fredfyldt olivenlund på Lesbos.

Et nærende og healende rum, hvor vi udforsker kærlighedens grund og kommer tæt på din sjæl.

Retreat på Lesbos
Stilhed, bevægelse og sjæl samtaler

På Lesbos retreat:

Ta´ tid til at se det, der dybest set er sandt for dig

Retreatet er ikke et kursus, hvor du skal præstere. Det er et rum, hvor du øger kontakten til kroppen og sanserne, så du kan læne dig ind i væren, og opdage hvad den dybere kontakt kan. En dyb lytten helt uden anstrengelse. En åbenhed over for nye dimensioner, som virkelig ingen anstrengelse kræver. For det du møder, ganske enkelt, er det du er.

Det skal naturligvis erfares.

Og når du giver dig selv tiden, opstår et dybere flow. Du øger dit nærvær, først og fremmest med dig selv, og derfra helt naturligt videre i dine relationer. Du raffinerer kontakten til hjertets visdom. Og det du møder, og integrerer på retreatet, tager du med dig hjem ind i dit daglige liv.
Du bliver mere dig selv.

Resonerer dette i dig

Uden en dybere kontakt til dig selv kan livet føles fladt. Som om noget væsentligt mangler. Det kan skabe indre uro, påvirke dine relationer og gør dagene tungere, end de behøver at være.

Det er ikke noget, du kan tænke dig ud af. Endsige beslutte dig for eller regne dig frem til.

For det er en kontakt, du erfarer i mødet med de dybere lag i dig selv. Og når du mærker den kontakt, og giver den plads, lader den udfolde sig i dit nærvær, så opstår en dyb tilfredsstillelse. Dagene bliver lettere. Relationerne rigere. Du elsker dybere og lever med øget ro og dybere fylde.

Ikke fordi livet ændrer sig. Men fordi du gør.

― Lone, 47 år ―
Jeg har før sammen med Anne oplevet at grupper kan noget særligt sammen, når det faciliteres i et trygt rum. Det er Anne rigtig god til at skabe. Det her har givet mig spændende og overraskende oplevelser i og med mig.

Det vigtigste jeg tager med mig, er oplevelsen af, at alt er i mig - jeg skal blot skabe vilkår for at komme i kontakt med det. Jeg åbnede mit hjerte og mærkede min kraft. Tak, det var fantastisk.

Er tiden inde til at holde pause en uges tid?

Er tiden inde til at trække dig tilbage?

Mærker du, at du ikke rigtig forbinder dig på det niveau, der er sandt for dig? At hverdagen kører, men noget væsentligt mangler?

Så er det måske tid til at standse op. At afsætte en uge til at møde dig selv – igen og igen – i et rum uden krav og uden støj.

Det kræver dit fulde nærvær, for inderligt at kunne omfavne det du er. Så du mærker, du atter er forbundet.
Og det er præcis det, retreatet på Lesbos giver dig mulighed for.

Sådan vil vi fordybe os

Vi benytter stilhed, energiarbejde med healing, meditation, bevægelse, musik, sjæl samtaler, og meditativ inquiry. De forskellige former benyttes alt efter relevans for processen.


Den skønneste olivenlund

Vi fordyber os i processerne i en fredfyldt olivenlund med skyggepladser og ro. Et sted, der i sig selv indbyder til stilhed og nærvær.

Vi bor på hotel i gå afstand fra olivenlunden, i en lille charmerende havneflække, med lokale restauranter i vandkanten. Her kan aftensmåltidet nydes, imens solen går ned.

Du vælger selv standard og værelsesstørrelse, alt fra 2 til 4 stjerner, single eller dobbelt. Jeg hjælper gerne med booking. (Mere om det under det praktiske).

― Andreas, 30 år ―
Min oplevelse af Annes retreat er noget af det mest nærværende, udfordrende, afstressende, behagelig og lærerigt jeg har oplevet i meget langt tid.

Jeg startede med en følelse af skepsis, men afsluttede med en følelse af lykke. Det gjorde jeg fordi, at jeg undervejs følte, at jeg kom så meget tættere på mig selv. At NU var jeg seriøst i gang med min egen udviklingsproces. Jeg var på vej. Oplevede masser af energi og jeg er i gang med at erobre verden. Mine skuldre var nede, og livet så bare lettere ud.

Mine varmeste anbefalinger.

Jeg er Anne og er din spirituelle mentor, underviser og guide, på retreatet

Er spirituel krops-psykoterapeut og procesleder, og stiftede i 1986 Lifeprocess, som trinvis er bygget op over egen udviklingsproces.

Jeg har lavet mindfulness/heartfulness kurser og retreats i ind/og udland siden 1998 – og det har altid været, og er, en hjertesag for mig. 

Tidligere i livet har jeg følt snærende bånd af tillærte ideer om, hvordan jeg burde leve. Indtil jeg trinvis opdagede, at idealerne i virkeligheden var et forsvar skabt til overlevelse. Først da begyndte jeg reelt at udfolde mit liv. I stedet lader jeg mig bevæge af livets strøm: Leve fra væren.

Den samme mulighed vil jeg gerne give videre til dig.

Spirituel psykoterapeut Anne Jørgensen fortæller om hjertets spejl og hvordan hun arbejder med dig.

Det vidunderlige er, at det frie rum, der skabes når man skræller det unødvendige af, og finder ind til sig selv (igen), det smitter. Her er hjerterum, hvor også du er velkommen.

Jeg inspirerer og leder processen og samler trådene til nærværende læring. Og skatter meget det individuelle møde også i vores fællesskab.
 Vi laver ikke psykoterapi. Retreatet er selvudvikling for dig, der er spirituelt interesseret. Hvordan du lever det, er naturligvis helt op til dig selv. Fortidens historier er naturligvis velkomne, men vi forholder os kun til, hvordan den viser sig i nuet.


― Nynne, 34 år ―
Det var grænseoverskridende at tilmelde mig med mennesker jeg ikke kendte. Om sjæl og meditation - nyt og ukendt. Hvad vil jeg egentlig med det? Men jeg ku´ jeg mærke at noget trak. Min usikkerhed blev hurtigt grebet. Jeg havnede i et trygt og rart fællesskab, med Anne som utrolig nærværende, autentisk og dygtig facilitator. Det har for mig, i en travl hverdag, været mit frirum. Uden forventninger. Jeg er uden tvivl blevet klogere på mig selv. Har altid været optaget af egne følelser og mærket meget. Men har ikke altid turdet handle på det. Nu tør jeg. Er mere i kontakt med hele mig. Mere sikker i og på mig selv, med alt hvad jeg indebærer. Jeg kan stadigvæk føle usikkerhed, utilstrækkelighed og få uhensigtsmæssige tanker. Men forskellen på før og efter kurset er, at jeg i dag ved, at min krop i lige så høj grad sender informationer, som mine tanker gør. Jeg har en bedre forståelse af, hvad der sker når min usikkerhed dukker op, og hvad jeg kan gøre for at tage styringen. Står ved mig selv .

Det har været ekstremt lærerigt, og meget givtigt for mig personligt, men absolut også for min familie, mine venner og for den sags skyld også mine kollegaer. Jeg er blevet mere tydelig, jeg hviler mere i mig selv, jeg tør stå ved mig selv og er derfor mere autentisk.

Retreat på Lesbos, er for dig der:

Ønsker at fordybe kontakten til hjertets visdom. Og som samtidig vil nyde det fællesskab der opstår, når alle vover at være sårbare. Du har tidligere gået i terapi eller har tilsvarende erfaring. Så du har udviklet et stabilt fundament for denne udforskning.

― Kvinde, 53 år ―
Den udvikling som jeg er i gang med via dette retreat, giver mig glæde overalt i krop og sind! Jeg har troet at jeg var smadder go´ til at tage plads til mig selv, men har fundet ud af, at jeg kompenserer en hel masse. Det har gjort mig utilfreds og dybest set uglad i mit liv.

Men nu er jeg kommet ind til en mere sand version af mig selv, og jeg kan meget bedre mærke hvad der betyder noget for mig, og ikke regne den ud – hvad jeg jo alligevel ikke kan (har nemlig forsøgt i årevis).

1000 mange tak kære Anne.
― Susanne, 63 år ―
Før kurset var jeg i tvivl om det var det rette for mig. Dels var jeg lidt skeptisk, fordi Anne er psykoterapeut. Jeg var på udkig efter fordybelse og ikke terapi – og var lidt bekymret for, om der kunne være for meget fokus på andres problemer. Dels var jeg usikker på at skulle dele en hel uge sammen med andre ukendte mennesker. Mine bekymringer blev gjort til skamme. Anne er tydeligvis meget erfaren og arbejder meget professionelt. Jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt hun dannede sig et overblik over den enkelte deltager. Fra starten fik hun skabt et trygt ’rum’ i gruppen med god energi og mulighed for fordybelse.

Jeg fik nogle uvurderlige redskaber og teknikker med mig hjem, som jeg inddrager i min dagligdag, der har medført mere glæde og lethed. Min varmeste anbefaling.

Alt det praktiske du bør vide

Tidspunkt: 20. – 27. sep. 2026
Du får mere info ved tilmelding om selve strukturen i undervisningen. Samt information om hvordan du nemmest kan booke dit fly.

Din investering i dig:

Investering i selve undervisningen: 6950,- + moms = kr. 8687,50
Charterfly og hotel afhængig af 2, 3 eller 4 stjerner ca. : kr. 4000,-  
Frokost samt snack ca. (betal på kursusstedet):                kr.    725,-
Beregn i alt ca.:                                                                kr. 13.412,50

Samt lommepenge til aftensmaden.

Earlybird tilbud ved tilmelding senest 25. maj 2026:
Du modtager en individuel online session, med mig, afholdt senest 3 uger før retreat start. Værdi kr. 1450,- .

Der er kun 12 pladser for at bevare det intime rum.

Du bestiller selv fly og hotel til Lesbos. Samt hvor eksklusivt dit hotel skal være. Regn med ca. pris:
Dobbeltv. 2500,- til 4500 inkl fly. Singelv. 5.500 til 7.500 inkl fly. (Priserne kan varierer fra måned til måned).
Jeg opretter en FB gruppe hvor du f.eks. kan lave aftale med andre, der skal med samme fly.

Er du interesseret? Har du spørgsmål? Så book en gratis og helt uforpligtende samtale med mig. 

Vil du med på retreatet, er det obligatorisk med en forsamtale, hvis vi ikke kender hinanden. Så  skaber vi lidt mere kontakt. Det er både vigtigt og rart. Og så sikrer vi os begge, at retreatet er det helt rigtige for dig.

Endelig tilmeldingsfrist: Senest 1. juli 2026
Ved Early bird tilbud er tilmeldingsfrist senest 25. maj 2026

― Lars, 50 år ―
Anne guider gruppen på en måde, så jeg oplever, at der tales lige ind i min historie og de temaer jeg behøver at arbejde med. Jeg ved, at flere deler den oplevelse. At arbejde med krop og sind i en gruppe, og med tid til egen proces, er en luksus. En blid men total påvirkning, der forandrer. Det blev et vendepunkt for mig.

At få sagt farvel til uhensigtsmæssige mønstre og trække vejret frit. At turde mærke livet og gå med. Få mod til et brud og mærke kærligheden på ny
Retreat på Lesbos
Retreatet
Retreat på lesbos
Er tiden inde til at trække dig tilbage?
Retreat

Inden du endeligt tilmelder dig

Hvis vi ikke kender hinanden, mødes vi ca. 30. min. til at skabe kontakt og afklare behov, enten i min praksis på Østerbro, eller vi mødes online.

Du kan få mere at vide om kurset, ved at ringe til mig, eller sende en mail, og du får flere detaljer:
Tlf. 24 89 10 71
| info@lifeprocess.dk

Early bird tilbud: Tilmeldingsfrist senest 25. maj 2026. 

Tilmeldingsfrist senest 1. juli 2026 (uden Early bird bonus).

― Susanne, 63 år ―
Før kurset var jeg i tvivl om det var det rette for mig. Dels var jeg lidt skeptisk, fordi Anne er psykoterapeut. Jeg var på udkig efter fordybelse og ikke terapi – og var lidt bekymret for, om der kunne være for meget fokus på andres problemer. Dels var jeg usikker på at skulle dele en hel uge sammen med andre ukendte mennesker. Mine bekymringer blev gjort til skamme. Anne er tydeligvis meget erfaren og arbejder meget professionelt. Jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt hun dannede sig et overblik over den enkelte deltager. Fra starten fik hun skabt et trygt ’rum’ i gruppen med god energi og mulighed for fordybelse.

Jeg fik nogle uvurderlige redskaber og teknikker med mig hjem, som jeg inddrager i min dagligdag, der har medført mere glæde og lethed. Min varmeste anbefaling.

Vil du ringes op vedr. retreat?

Så udfylder du bare kontakt formularen så ringer jeg til dig hurtigst muligt

Annes artikler om terapi og livet

Når sindet ikke er nok

Når sindet ikke er nok.

I det psykoterapeutiske arbejde kan vi opleve, hvordan klienter forsøger at forstå sig frem til løsninger. Sindet prøver at regne livet ud, skabe orden, finde mening – og det har bestemt sin funktion.

Læs hele artiklen »